Jeg foreslog institutionen, vi forældre hjalp ungernes fantasi på vej og malede et landskab på væggene i legerummet - et baggrundstæppe som kunne styrke fornemmelsen af scene og udvidde rummet. Pædagogmedhjælperen var kvik til at fange ideen og foreslog, at vi malede et slot på væggen og den blå madras på gulvet kunne gøre det ud for en sø, man kunne ligge og svømme på.

Før jeg vidste af det, var vi voksne i gang med de første skridt imod en OpgaveStyret institution, hvor børnens behov og organisering af rammerne gik hånd i hånd, med bottom up processer og en ledelse som kunne tænke ud over et regne-ark.

Der blev organiseret en forældredag, og alle gik i gang på pædagogmedhjælperens anvisninger, og der blev malet en borg på en skrænt med udsigt til kongeriget. Et sted blev der malet et magisk hult træ med violet bladløv og et enkelt guldæble, og på den anden væg var der antydning af en bygning med gyldent lys fra balsalen, og malingen var kun lige tør, da ungerne legede fangehul og tvillingerne fik prinsessekjoler på, og ingen rynkede på næsen af den grund.

Idag ville jeg sige, at vi arbejdede OpgaveStyret i projektet - at vi i de dage oplevede den gejst som findes et sted derude eller et sted inden i os selv, når vi arbejder sammen ud fra en vision, som vi selv er med til at skabe.

Jeg fik ideen at forskønne børneinstitutionerne, men tænker at det ikke gør det med nyt tapet. Vi mangler en gennemgribende diskussion af, hvordan vi ønsker at organisere arbejdet med vore børn, unge og deres forældre i vores institutioner. Den OpgaveStyrede vision for børneinstitutioner ligger og venter på at blive eskaveret..."

Steen far til 3

Opgavestyrede institutioner for Børn og unge

​"... Jeg havde en ide om at forskønne mit barns børneinstitution. Jeg så enkelte børn kaste sig ud i vild leg med træsværd, selv om de hvide institutionsvægge ikke hjalp meget til på fantasikontoen. Jeg så hvordan andre børn nogle gange havde svært ved at generere den enorme kraft som fantasien er. Så hvordan pædagogmedhjælperen forsøgte sig med opstablede grønne mælkekasser for at illudere juletræ, og hvordan de henrykte unger et øjeblik smagte frugten af fantasiens opbyggelige væsens og kastede sig ud i kædedans om juletræet og senere det lille legehus, hvor sandkagebagningen snart blev en del af juleløjerne. Men jeg så også, hvordan børnene næste dag - uden pædagogens kickstart - blot repeterede legen, ukritisk stablede et par forkølede mælkekasser op på hinanden og genfandt et ekko af gårsdagens muntre leg.

​OpgaveStyret.dk

Vore børn fortjener mere en nationale tests...